Nationalpark Vadehavet rummer helt uventede og overvældende oplevelser, og der er mange måder at opleve verdens vigtigste tidevandszone, Nationalpark Vadehavet og UNESCOs Verdensnaturarv på. Ønsker du at få alle sanser stimuleret, så er en østerstur den ultimative oplevelse. Du kommer helt tæt på, når vi blot få hundrede meter ude på vadefladen finder østersbankerne, hvor du kan plukke masser af østers - verdens frækkeste råvare!
Østers Safari foregår ved lavvande, hvor vi vandrer ud over den blotlagte mudderflade til østersbankerne, der befinder sig i den reneste del af Vadehavet. Den bløde bund kan være en udfordring, men ikke værre end at alle kan være med. Det kræver kun fornuftig beklædning og tætsiddende, almindelige langskaftede gummistøvler, hvis man vil nå ud til de større østersbanker.
Når du har samlet nok af havets frugter, er der naturligvis prøvesmagning af østers, mens der fortælles om Vadehavsøsters, der som kongeligt regale og eksportvare indbragte formuer, men som uddøde og siden blev erstattet af et nyt østers-eventyr med udgangspunkt på øen Sild. En fortælling om rigdom, magt og forfald. Vi fortæller naturligvis også om, hvordan du kan tilberede østers.
Saml alle de østers du vil og tag dem med hjem til familie og venner.
Østersbanken, som vi besøger, ligger i det reneste område af Vadehavet. Fortæring og plukning af østers er dog altid på eget ansvar
Vi anbefaler praktisk og varm, vind- og vandtæt påklædning samt gummistøvler
Husk spand til østers samt handsker (fx neopren havehandsker, evt. vandtætte)
Det kan være en god idé at medbringe skiftetøj
HEJ, MIT NAVN ER JESPER VOSS...
.... bedre kendt som østers-kongen. Født i København, boede i Luxembourg i 36 år.
i Luxembourg og arbejdede der som headhunter. Siden 2006 har jeg boet på
Fanø, Danmarks smukkeste ø.
**COOKING BACK TO BASIC. MADLAVNING TILBAGE TIL…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.